NÅR FORÆLDRESKABET IKKE LEVER OP TIL FORVENTNINGERNE

Af Birgitte Halkjær Storgaard

Nordea Fonden, sundhed i nye familier

På årets første sommerdag deltog jeg på vegne af Forældre og Fødsel, i en workshop omhandlende Nordea Fondens satsning ”Sundhed i nye familier – en familie dannes.” Forældre og Fødsel er i denne kontekst allerede blevet interviewet med henblik på at tilkendegive vores bud på, hvor, hvorfor og hvordan sundheden kan forbedres i nye familier. Og det fremgik tydeligt på de fremlagte slides, at vi (også) var blevet hørt. 

 

”Sundhed i nye familier” er et rigtig stort område, der kan anskues fra utallige vinkler – fra ernæring, sårbare familier, parforhold, adskillige familiekonstruktioner til politiske indsatser. Det var et utroligt spændende oplæg med mange interessante aktører, der havde vidt forskellige tilgange til sundhed i nye familier.

 

Blandt deltagerne i workshoppen var der flere psykologer, der arbejdede med parforhold, forældreskab og familieliv. Og der er god grund til at være beskæftiget indenfor såvel forskning som praksis i dette felt, da skilsmisseprocenten i Danmark er på 48%.

 

Ja, den er god nok, 48%. Og det tal dækker kun gifte par og medregner altså ikke ikke-gifte par, der går fra hinanden. Hvert 3. barn vil opleve en skilsmisse, inden det bliver 18 år. Halvdelen af de skilsmisser vil ske, inden barnet er fyldt 6 år.

Tilbage står nu kun spørgsmålet: hvorfor?

Psykolog, Heidi Agerkvist, kunne fortælle, at ét barn i en familie giver forældrene 35 timers ekstra ”arbejde” om ugen. Man kan sige, at i denne kontekst gav min præsentation af mig selv ret god mening – efter at alle akademikerne havde præsenteret sig, sagde jeg: ”Hej, jeg hedder Birgitte. Jeg er mor til 3. Jeg deltager som bestyrelsesmedlem i Forældre og Fødsel. I min fritid arbejder jeg som sygeplejerske. ”Og herpå fulgte en kort præsentation af Forældre og Fødsel. En ny familie skal kunne overkomme en del: måske 2 fuldtidsjobs, et barn eller flere, plus det løse.

 

At blive forælder

I de sidste solstråler af ungdommens omnipotens tror vi måske, vi kan det hele, uden det får nogle konsekvenser for nogen eller noget. At vi bare kan blive ved med at tilføje og læsse på – men med forældreskabet bliver vi forandrede for altid.  At få børn vender op og ned på det meste. Måske går det ikke op for os lige på én gang, men bevidstheden om, at livet er ændret for altid, sniger sig lige så stille ind på os. Måske troede vi, at vi stadig kunne arbejde mange timer og fordybe os karrieren, og bare skiftes til at være hjemme til aftensmad. Og måske lovede vi os selv og hinanden at tage på kæresteweekend en gang om måneden for at pleje parforholdet og tanke op. Det måtte bare være et spørgsmål om planlægning. Ingen har fortalt os om den store splittelse, der følger med, når man får børn. På den ene side at ville ofre alt i hele verden for det lille menneske vi har skabt – dig og mig. Og på den anden side at dyrke projekter og aktiviteter, der ikke umiddelbart rimer på børn – karriere, byture, bestyrelsesarbejde, eller måske bare et par timer for sig selv ind imellem.

 

Familieliv og parforhold

Men hvordan hænger det sammen med den føromtalte skilsmisseprocent? Psykolog, Heidi Agerkvist, sagde i sit oplæg om den nye familie, at den intergenerationelle viden er gået tabt. Vi ved ikke længere, hvad der skal til for at leve i og drive en familie.

 

Familiestrukturen ændrede sig, da kvinderne i 1960’erne begyndte at bevæge ud på arbejdsmarkedet og opnåede økonomisk frihed og blev i højere grad uafhængige af mandens indkomst. Magtbalancen i parforholdet ændrede sig altså fra en social og fysisk overlevelsesmæssig nødvendighed, til et spørgsmål om tilfredshed og trivsel for individet. Endvidere flyttede man hjemmefødslerne ind på hospitalerne i 1970’erne og de blev således en institutionaliseret begivenhed fremfor en hjemlig familiebegivenhed.

 

Men mistede vi med dette den intergenerationelle viden? Det gjorde vi måske nok – i nogen grad. Men trods dette må mennesket have en iboende evne til at gro og give liv. Mennesket har trods alt levet på Jorden i ret mange år. Rammerne for livets – og parforholdets – udfoldelse har blot ændret sig.

 

Det moderne parforhold er karakteriseret ved social og økonomisk uafhængighed mellem partnerne. Parrene vurderer løbende, om man oplever sine behov, følelser og værdier tilfredsstillet. Og på baggrund af disse vurderinger må man individuelt gøre op, om det stadig er attraktivt at blive i forholdet. I det moderne parforhold, er det passionen, intimiteten og den oplevede mening, der skal motivere til at holde forholdet sammen.

 

Et parforhold, der altid emmer af passion, intimitet og meningsfuldhed er idealet. Men det ideelle parforhold er vel blot en illusion – er det ikke?

 

Perfektion er en illusion

Hvem er skaberen af illusionen om det perfekte parforhold? Hvem definerer det perfekte forældreskab? Det gør vi blandt andet via de sociale medier, via dameblade, via madprogrammer og godmorgen Danmark. Maden skal være økologisk (bevares; økologi er godt, men ikke altid lige billigt), Mette Blomsterberg sætter sløjfer på mandens og børnenes madpakker, den photoshoppede kvinde i damebladene har lækker make-up på, håret er glattet, skjorten er strøget, og hun har aldrig kommunikationsvanskeligheder med sin mand. Og i Godmorgen Danmark får vi at vide, hvordan vi bør opdrage vores børn, læse for dem osv. Man behøver vist ikke være akademiker for at kunne regne ud, at nutidens forældre i høj grad spejler sig i det, som vi ser på sociale medier, blade og TV. Vi forsøger at leve op til idealet, men ender med at knække sammen, når vi erkender, at vi ikke kan leve op til perfektion.

Men vi ved jo alle, at perfektion er en illusion – gør vi ikke?

 

Er parforholdet værd at stræbe efter?

Parforholdet og forældreskabet lider under illusionen om perfektion, hvilket afspejler urealistiske forventninger til parforhold og forældreskab. Er parforholdet værd at stræbe efter?

 

Parforholdet er vigtigt! Internationale undersøgelser har nemlig vist, at parforholdet er den familierelation, som har størst betydning for hele familiens livskvalitet. Samtidig ved man, at parforholdskvaliteten falder som tiden går, og særligt i årene med små børn.

 

I årene 2013-2016 gennemfører Aarhus Universitet og Center for Familieudvikling forskningsprojektet ”Par-tjek”, der afprøver effekten af at modtage et Par-tjek; et internetbaseret spørgeskema, der afdækker almindelige, vanskelig områder i parforholdet. Et Par-tjek åbner muligheden for, at man som par kan standse op og reflektere over parforholdet på et kvalificeret, systematisk og videnskabelig grundlag. Et Par-tjek giver information om, hvorvidt parforholdet lider under nogle af de mest almindeligt forekommende vanskeligheder, så der kan tages hånd om dem på en god måde. Ligeledes kortlægger den videnskabeligt funderede feedback-rapport, man modtager også de styrker og ressourcer som findes i parforholdet, så man ikke fortabes i arbejdet med udfordringer – men kan glædes ved det, som man klarer særlig godt. Se mere på: http://www.par-tjek.dk/om-par-tjek/ hvad-er-et-par-tjek/

 

Min mand og jeg måtte prøve denne test, der er inddelt i temaerne: venskab, kommunikation, forsoning, sexliv, forældresamarbejde, tillid, forpligtigelse og parforholdstilfredshed. Nogle spørgsmål er lette at svare på, mens andre kræver lidt mere refleksion. Og der i refleksionen opdager man det stærke fundament, men man ser også de små bitte sprækker hist og pist.

 

Par-tjek-testen sammenligner dit parhold med et hus. Et hus, der nyopført fremstår aldeles perfekt og fejlfrit, kræver ligesom et parforhold vedligeholdelse med tiden. Vind, vejr og flittig brug af huset vil også medføre sprækker, huller og slitage. Det er helt naturligt. Men det er vigtigt at opdage slitagen og skaderne og tage hånd om dem. Par-tjek-testen reparerer ikke sprækkerne, den finder dem kun.

 

http://heidiagerkvist.dk

 

https://styrk-jeres-parforhold.dk