Hvor mange scanninger har jeg ret til i løbet af graviditeten? 

En ultralydsscanning er en undersøgelse, som foregår ved hjælp af et apparat med lydbølger (ultralyd), som sendes ind gennem maveskindet eller evt. gennem skeden, hvis det er svært at komme til at undersøge dele af fostret. Ultralyd kan bruges i graviditeten til at undersøge fostrets størrelse og eventuelle misdannelser, moderkagens placering mm. 

Du har mulighed for at få 2 ultralydsscanninger i det offentlige sundhedssystem i løbet af din graviditet.  

Den første scanning ligger i slutningen af 1. trimester, hvilket i praksis vil være omkring 11-13. uge, og den anden i 2. trimester omkring 18-21. uge. 

Du vil kun blive tilbudt flere ultralydsscanninger, hvis man finder en sundhedsfaglig grund til at følge fostrets tilstand lidt nærmere. 

Hvis du har lyst til at få flere scanninger, er det muligt at købe forskellige former for scanninger hos private udbydere.

.01 Den første undersøgelse
(Kendt som nakkefoldsscanningen)

Her ser man efter følgende forhold

🔎 Om fostret lever

🔎 Om der er mere end ét foster

🔎 Beregning af datoen for forventet fødsel.
Det vil være normalt at føde i et tidsrum, der ligger ca. 2 uger før eller efter denne dato

Desuden vil du blive tilbudt en vurdering af fostrets risiko for at have en kromosomafvigelse, f.eks. Downs Syndrom.  

Risikoen vurderes ved at scanne fosterets nakkefold, hvilket vil blive sammenholdt med din alder og en blodprøve, som du har fået tilbudt hos din praktiserende læge, og som skal tages i 8.-10. uge.   

Hvis du får beregnet en risiko ud fra størrelsen af nakkefolden, blodprøven og din alder, der er større end 1:300, vil du få tilbudt yderligere undersøgelser. 

Der kan også være andre fund, der vil gøre, at man tilbyder at undersøge mere. 

.02 Den anden undersøgelse

(2. trimester-gennemskanningen) 

Ved den anden undersøgelse, som ligger omkring uge 18-21, scanner man for at se fostrets indre organer, moderkagens placering i livmoderen, og om fosteret vokser, som det skal.  

Undersøgelserne kan vise, om der er tegn på, at fostret har en kromosomafvigelse, og om der er tegn på misdannelser, f.eks. hjertefejl. 

På det tidspunkt har du formentlig været til din første konsultation hos en jordemoder, som ligger i uge 10-15.

Nogle oplever en forøget tryghed ved, at fosteret gennemscannes. Andre kan blive bekymrede, hvis scanningen f.eks. giver anledning til flere undersøgelser, eller man ikke føler sig godt informeret. Når man vælger at få foretaget en 2. trimester-gennemskanning, kan man få information om fosteret, der kan medføre usikkerhed i forhold til fosterets helbred, og stille dig og din partner i potentielt vanskelige, etiske dilemmaer. 

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at komme igen og blive scannet flere gange for at afgøre, om et fund er normalt eller afvigende. I enkelte tilfælde kan fosteret have en misdannelse, som man ikke ved, hvad betyder, før barnet er født.

Hvor kan jeg få information om undersøgelserne?

Forud for den første undersøgelse har du været  hos din praktiserende læge. Her vil du blive spurgt, om du vil tage imod en risikovurdering af dit foster, og informeret om, hvornår og hvordan. Hos din læge vil du også få udleveret informationsmateriale og få mulighed for at få besvaret dine spørgsmål omkring undersøgelsen.

Den 2. trimesterscanning ligger for det meste efter din første jordemoderkonsultation, hvor du kan få information og tale med hende om, hvad en sådan scanning indebærer, og om dine eventuelle overvejelser og bekymringer, sådan at dine forventninger svarer til den undersøgelse, du bliver tilbudt. 

Kan jeg vælge scanninger fra? 

Undersøgelserne er et tilbud, og du bestemmer selv, om du vil have dem alle, nogle af dem eller ingen. Det er din praktiserende læge, der i første omgang vil informere dig om, hvilke muligheder du har, og hvad de forskellige undersøgelser indebærer. 

Du kan altid ombestemme dig, hvis du skifter mening i løbet af graviditeten. Det er en god ide at drøfte, hvad undersøgelser af fostret indebærer, med dine pårørende, din egen læge og din jordemoder. Så kan du bedre overveje, om det er rigtigt for dig/jer at få foretaget disse undersøgelser. 

"... Scanninger og andre undersøgelser i graviditeten er et tilbud, du kan takke ja eller nej til."

Hvad nu, hvis der viser sig at være en øget risiko? 

Når man undersøger fosteret på ovenstående måder, sker det, at man finder en forøget risiko. Det er altså ikke en diagnose, hvor man er sikker på, at det, man finder, er det samme som sygdom hos fostret. En forøget risiko behøver ikke at betyde noget, men du vil i givet fald blive tilbudt yderligere undersøgelser. 

Det kan også være, at du i forbindelse med undersøgelserne får en viden, du ikke ved, hvad du skal stille op med, og som gør dig bekymret. 

Det mest sandsynlige er, at du får at vide, at du har en lav risiko for, at dit foster har en kromosomafvigelse. Det kunne man også kalde et normalt fund. Grunden er, at man aldrig helt kan udelukke en kromosomafvigelse eller anden sygdom, som ikke kan påvises ved den risikovurdering, alle gravide bliver tilbudt.

Har jeg ret til en NIPT-test? 

En NIPT-test er ikke et tilbud til alle, så derfor kan du ikke få den i det offentlige sundhedsvæsen, medmindre du har en forøget risiko for, at dit foster har en kromosomafvigelse.  

En NIPT-test, som står for Non-Invasiv Prænatal Test, er en blodprøve fra dig, som tages bedst i 8.-10. uge. Den adskiller sig fra den test (doubletest), der tages i forbindelse med nakkefoldscanningen, hvor dit blod undersøges for 2 proteiner, som dannes i moderkagen. 

Ved NIPT-testen undersøger man dit blod for noget arvemateriale (DNA) fra fosteret, som kan vise, om der er en øget sandsynlighed for de mest almindelige kromosomafvigelser. Det giver altså heller ikke en sikker diagnose, men man kan med stor sikkerhed udelukke de hyppigst forekommende kromosomafvigelser, som f.eks. Downs Syndrom.

Hvornår kan jeg få en moderkage- eller fostervandsprøve? 

Man vil få tilbudt en moderkagebiopsi eller fostervandsprøve hvis der på forhånd er kendte risikofaktorer (f.eks. noget arveligt i familien), eller hvis nakkefoldsscanningen og den samlede risikovurdering viser en forøget risiko, der er større end 1:300. 

Det afhænger af, hvor langt graviditeten er fremskreden, om man får tilbudt den ene eller anden metode. 

Ved disse prøver henter man noget af fostrets arvemateriale (DNA) ud til yderligere kromosomundersøgelse og evt. andre genetiske undersøgelser.  

Er der risiko ved selve undersøgelserne? 

Hvis du tager imod de undersøgelser, som du får tilbudt, er der selvfølgelig en risiko for, at det kan give dig unødvendige bekymringer. Men samtidig kan det også være med til at give dig mere ro, når du får at vide, at risikoen for dit foster er lille. De fleste gravide siger ja til risikovurdering i 1. trimester og scanning for misdannelser i 2. trimester.

Der er ikke påvist skade ved ultralydsscanninger i graviditeten, men ifølge Sundhedsstyrelsen er der ikke nogen dokumentation for, at rutinemæssig anvendelse af ultralydsundersøgelse efter uge 24 forbedrer udfaldet af graviditeten. Derfor anbefales det ikke at foretage yderligere ultralydsscanninger, medmindre der er en sundhedsfaglig begrundelse.  

Hvis du ønsker at købe en ekstra ultralydsscanning udenfor det almindelige offentlige tilbud, er det en god ide at være sikker på, at det personale, der scanner, også er uddannet til det og anvender certificeret ultralydsudstyr. Du kan læse mere om Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide om køb af ekstra ultralydsscanning i graviditeten.   

📌 NIPT-testen er en blodprøve fra kvinden, og derfor er der ingen risiko ved den

📌 Ved moderkagebiopsi og fostervandsprøve er der en risiko på under 0,5% for abort

Hvad nu, hvis jeg er i tvivl, om jeg skal sige ja til undersøgelserne?🩺

Informationen omkring undersøgelserne, herunder risici, får du hos din praktiserende læge tidligt i graviditeten, hos jordemoderen senere i graviditeten og gennem andet informationsmateriale. 

I graviditeten er der mange valg at træffe, og det kan være overvældende at skulle tage imod et tilbud, der leder efter risici hos ens foster. Det er vigtigt at understrege, at ved en risikovurdering får man ikke et sikkert resultat, men en beregning og sandsynlighed for, at fostret er rask. Risikoen er meget lille, men hvis du får at vide, at der er en øget risiko, kan det give dig bekymringer, som kan påvirke dig negativt. Det kan også være, at du får en viden, du ikke ville have haft. Det kan være svært at vide på forhånd, men ved at søge information og dele sine overvejelser med andre, kan det måske gøre det mere klart, hvad du egentlig ønsker at bruge undersøgelsernes resultater til. 

Hvis du får at vide, at fostret har en øget risiko, kan det også være svært ikke at tage imod yderligere undersøgelser, selv om det måske ikke var det, du ville fra starten.  

🔍Læs mere

Hos Sundhed.dk kan du læse om ultralydsskanning i graviditeten.

Sundhedsstyrelsens patientrettede information om fosterdiagnostik (2023): ”Gravid – undersøgelser af fostret”. 

Læs om Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide (2015) om køb af ekstra ultralydsscanning i graviditeten her.

Du kan også læse mere detaljeret om Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorgen (2021) her. 

Faktaboks

• Du får tilbudt to ultralydsundersøgelser (scanninger) i løbet af graviditeten
  
  
• Scanninger og andre undersøgelser i graviditeten er et tilbud, du kan takke ja eller nej til
  
  
• Første scanning ligger i slutningen af 1. trimester og anden scanning ligger, når du er ca. halvvejs i graviditeten
  
  
• Scanningerne kan vise, om fostret har forøget risiko for kromosomafvigelser, og om fostret har misdannelser
  
  
• Du har ret til information om formål, fordele og ulemper ved scanninger og andre undersøgelser forud for udførelse
  
  
• Du har også ret til information om undersøgelsernes resultater og eventuelle yderligere undersøgelses- og behandlingsmuligheder
  
  
• Ved afvigelser kan du blive tilbudt en moderkage- eller fostervandsprøve
  
  
• En NIPT-test (som er en blodprøve fra den gravide) kan også vise, om der er øget risiko for visse kromosomafvigelser
  
  
• Personer med kendt forøget risiko (f.eks. arvelighed) kan få tilbudt testen i det offentlige
   

Et digitalt værktøj til fremtidens forældre

Hos Forældre og Fødsel har vi skabt Kend Dine Rettigheder – en digital vidensbank, der giver dig et klart og opdateret overblik over dine lovmæssige rettigheder, behandlingsmuligheder og støtteordninger i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel.