Foto: Privat

Cesarean awareness month
April måned er 'cesarean awereness month', hvor man verden over sætter fokus på kejsersnit. Vi har i løbet af måneden delt en række opslag på vores sociale medier om forholdene for kejsersnitfødende i tiden før, under og efter fødslen. Vi har modtaget flere reaktioner på vores opslag, hvor fødende har delt deres oplevelser og erfaringer med os. En af dem er politiker Isabella Arendt, som i november sidste år fødte sin datter ved akut kejsersnit. Hun blev først opmærksom på de valgmuligheder hun kunne have haft i forbindelse med kejsersnittet, da hun læste vores opslag.

Fødsel ovenpå valgkamp
Vi har haft en snak med Isabella om fødslen af datteren Leonara:

- Leonora kom ud 37+2, så det var lidt tidligt, men ikke for tidligt. Det startede med at jeg havde plukveer og man mistænkte blærebetændelse. Derfor kom jeg ind på fødemodtagelsen på Herlev hospital sent om aftenen, for at få tjekket det, og afklaret, at det bare var det, og at vi roligt kunne tage på arbejde dagen efter. Det viste sig så, at jeg rent faktisk var gået i fødsel, jeg var 2 cm. åben. De tog mit blodtryk, som viste sig at være alt for højt. Jeg havde fået svangerskabsforgiftning.

Isabella var folketingskandidat for Konservative og havde været i fuld gang med valgkampen til folketingsvalget i november 2022, som fandt sted mens hun var højgravid.

- Jeg havde haft en ukompliceret graviditet og havde ført valgkamp i ugerne optil uden de store problemer. Jeg havde planlagt at føde på Herlevs fødeklinik, hvor man kan føde i mere hjemlige, hyggelige rammer og var også blevet visiteret hertil tidligere pga. min ukomplicerede graviditet. Da svangerskabsforgiftningen blev konstateret, kom jeg så på den almindelige fødegang.

- Fødslen forløb egentlig fuldstændig normalt. Jeg fik veer, det gjorde selvfølgelig ondt, men der var en god og udramatisk stemning, hvor vi snakkede med jordemoderen om julegaveindkøb osv. Dog var der lidt med Leonoras tal og der blev anlagt en elektrode på hendes hoved, da det var kommet langt nok ned til at man kunne det. Da var jeg blevet 5 cm. åben og havde fået en epiduralblokade. Kort efter kom lægen - eller det jeg tror var en læge - tilbage og sagde: "Vi skal til kejsersnit! Snaps (ja, snaps!) til mor og tøj til far og så skal vi afsted". Det viste sig, at Leonora slet ikke kunne tåle veerne, og kejsersnittet skulle udføres inden pressefasen gik i gang, da presseveer ville være alt for voldsomme for hende.

Der blev kaldt til akut kejsersnit, grad 2, som betyder, at barnet skal forløses inden for 30 minutter, men at hverken mor eller barn er i overhængende livsfare:

- Det havde min mand opfanget, men jeg var gået totalt i chok og havde ikke forstået at hun ikke var i livsfare og blev derfor kørt til kejsersnit med en følelse af panisk angst. 

- Selve indgrebet gik rigtig hurtigt og Leonora kom ud og var meget mindre end man havde troet. Hun var blevet skønnet lille, 2,6 kg., men ikke så lille som de 2 kg. hun var, da hun kom ud. Jeg blev ikke præsenteret for nogle valg op til eller undervejs i kejsersnittet og det var først, da jeg så jeres opslag, at jeg blev klar over, at man kan have valgmuligheder i forbindelse med et kejsersnit.

Manglende forberedelse og valgmuligheder
Isabella undrer sig over at man ikke får mere information om kejsersnit til fødselsforberedelsen.

- Man lærer detaljeret om den vaginale fødsels faser, hvad der sker i kroppen, med livmodermundens åbning, barnets vej ned gennem bækkenet, åndedrætsøvelser til håndtering af veerne - og alt sådan noget god og vigtig information. Men kejsersnit bliver bare nævnt som en sidebemærkning, sådan: "Og nogle tages ved kejsersnit". Punktum. Man får ikke at vide hvordan det foregår, at der kan være mulighed for at træffe nogle valg, alt afhængigt af hvor akut det er. Hvad man skal være opmærksom på bagefter fx. forstuvede jeg mit haleben, fordi man nogle gange bliver lagt lidt hårdt på briksen. Havde jeg vidst at man fx. kan bede om at få sænket det blå klæde, så man kan se sit barn komme ud, ville jeg have bedt om det eller takket ja, hvis jeg var blevet spurgt. Det ville jeg gerne have set. Hvis jeg havde været forberedt ville jeg havde skrevet det i min ønskeliste til fødslen. Sådan en havde jeg jo lavet for den vaginale fødsel, jeg havde forberedt mig på: "I tilfælde af kejsersnit ønsker jeg at se operationen, hud-mod-hud kontakt med baby og at min mand skal klippe navlesnoren - hvis muligt".

Adskillelse, chok og fantomspark
Fordi Leonora var så lille, skulle hun direkte til neoantalafdelingen efter kejsersnittet, mens Isabella blev på operationsstuen og efterfølgende kom på opvågning og barselsgang uden sin datter.  

- Jeg er stadig i chok, og selvom jeg hører hende græde og de også viser hende til mig, har hverken min krop eller mit hoved forstået, at hun lever. Jeg tænker bare at min mand skal med hende, for hun må ikke dø alene. Jeg bliver kørt til opvågning, hvor der også er andre operationspatienter. Det der er specielt ved at være på opvågning efter et kejsersnit, er at man går ind som to-i-én person og kommer ud som kun sig selv. For mig føltes det som om jeg var Isabella som før graviditeten. Maven var tom og det var som om det hele var blevet annulleret. Jeg havde også fantomspark i maven, min krop forstod ikke at den havde født. Jeg er totalt i panik og ved ikke om Leonora lever og får ingen information, for samtidig med mig, er der akutte traumepatienter, som personalet skal tage sig af, hvilket er helt forståeligt, for der var jo tale om liv og død. De ved jo ikke, at jeg ikke ved at min datter lever.

- Der kommer en sosu-assistent og tilbyder mig noget aftensmad, som jeg kan spise imens vi venter på at en portør kan komme og køre mig op til min datter. "Ja, hvis hun stadig er der", får jeg sagt, og så går det op for sosu-assistenten at jeg ikke ved noget om min datters tilstand. Ligesom min mand ikke ved noget om min tilstand. Her var der gået ca. 3 timer og han var også begyndt at blive bekymret. Personalet troede at vi havde været i kontakt. Men der var ingen af os der havde tænkt på at få vores telefoner med på vej til operationsstuen. Den søde sosu-assistent skynder sig at få information fra neonatalafdelingen til mig om at min datter lever og har det godt efter omstændighederne og vice versa. Først der kan jeg forholde mig til den aftensmad, hun forsøgte at tilbyde mig før, og jeg kan spise den med en helt anden puls. 

Værdifuldt ophold på neonatalafdelingen
Efter 4 timer bliver Isabella genforenet med sin datter på neonatalafdelingen, hvor den lille ny familie ender med at være indlagt i små tre uger, fordi Leonora blandt andet skal have sonde og hjælp til at lære at spise.

- For mig var det held i uheld, at vi landede på neonatalafdelingen efter kejsersnittet, for så var der sygeplejersker til rådighed man kunne spørge og som kunne fortælle hvad der var normalt at opleve rent kropsmæssigt efter et kejsersnit. Jeg ville være henvist til google, hvis jeg var kommet hjem efter få dage.

- Det er jo paradoksalt, at der er så lidt information om kroppen efter et kejsersnit. Det er en ret omfattende operation. En af dem, sammen med transplantationer, med det største ar bagefter, for man kan jo ikke få en baby ud med en kikkertoperation, som langt de fleste operationer udføres som i dag. Og der er ingen genoptræningstilbud eller grundig vejledning. Det ender med man falder mellem to stole. Når indgrebet er udført er man "rask" og fejler ikke noget, for en graviditet og fødsel er jo ikke en sygdom, og nej, det er det ikke, men får man en anden stor operation bliver man ofte tilbudt genoptræning.

Isabella ville ønske hun havde fået bedre information om kejsersnittet. Både som en del af fødselsforberedelsen, men også efter indgrebet:

- Jeg ville gerne have haft en "Top 10 ting, du skal være obs på, når du har fået kejsersnit". Fx. forstod jeg ikke hvorfor jeg blev ved med at bløde. Det var noget jeg havde forbundet med den vaginale fødsel, men jeg blødte 8 uger efter fødslen. Det var først, da en veninde forklarede mig, at der jo stadig er et sår (der hvor moderkagen løsnes fra livmoderen, red.) det bløder fra og det kommer jo ikke ud i forbindelse med operationen, ergo kommer det nedenom, at jeg forstod det. Jeg ville også gerne have vidst at man skærer gennem syv lag og syr tre lag sammen. Helt konkret; hvordan foregår indgrebet, hvad sker der i og med kroppen. Derfor synes jeg også det er oplagt at kejsernit bliver inkluderet mere i den almindelige fødselsforberedelse. Det er som om at der skelnes ret skarpt mellem vaginal og kejsersnitfødsel, men mange af de ting, man skal være forberedt på er jo ens, blødning, amning osv.

- 20 % føder via kejsersnit, men det fylder ikke 20 % af fødselsforberedelsen, hvilket det måske burde. Jeg er sikker på, at man ved at forberede kommende forældre bedre på kejsersnit, ville kunne eliminere en stor del af de bekymringer, der opstår, når man er i situationen. Bare 10 % færre bekymringer, ville gøre en stor forskel. For man, jeg, var i hvert fald ikke i stand til at modtage og forstå en besked undervejs, fordi hele systemet var i alarmberedskab, slutter Isabella.

Vi kæmper for bedre forhold
I Forældre og Fødsel mener vi at den almindelige forældre- og fødselsforberedelse bør indeholde generel information om planlagte såvel som akutte kejsersnit, set i lyset af at ca. 20 % af alle fødsler i Danmark foregår via kejsersnit. Med generel information mener vi information om hvilke indikationer, der er for at udføre et kejsersnit og hvordan selve indgrebet foregår, både når det er planlagt og når det er akut. Ikke bare som en sidebemærkning, hvor man sidder tilbage med en diffus følelse af, at det er noget man helst skal undgå.

Det mener vi er mangel på rettidig omhu og omtanke overfor den store gruppe af forældre, som kommer i situationen.

Vi mener at god forberedelse er nøglen til at sikre så tryg en fødsel som muligt, uanset hvordan den foregår.

Vi mener at forældre bør have mulighed for at have stor indflydelse på hvordan deres børn kommer til verden. Både når de fødes vaginalt og ved kejsersnit. Det kræver en kultur, hvor forældre informeres, inddrages og respekteres i deres valg. Et kejsersnit er meget mere end en operation. Det er en også en fødsel og en fødselsdag. En begivenhed som forældrene altid vil huske og som kan have stor betydning for familiens psykiske og fysiske trivsel på både kort og lang sigt. Det skal afspejle sig i hvordan det foregår.

Vi anbefaler alle fødesteder at iværksætte initiativer til at sikre en rolig og tryg atmosfære på operationsstuerne, til at praktisere 'zero separation', hvor man i den fysiske indretning og i arbejdsgange i videst muligt omfang understøtter, at mor og barn forbliver sammen, selvom en eller begge er behandlingskrævende, samt til at sikre at forældrene gives valgmuligheder, hvor det er muligt, i forbindelse med forløsningen, så dem der føder via kejsersnit får mulighed for medbestemmelse. Vi mener det er essentielt at der skabes forudsætninger for at forældre kan få en god og tryg fødselsoplevelse samtidig med at man sikrer de nødvendige procedurer, der er i forbindelse med det operative indgreb.

Nogle kejsersnit foregår så akut, at der er begrænset mulighed for at inddrage forældrene i hvordan det foregår. Og nogle foregår under fuld bedøvelse, hvilket kan være skræmmende for både den fødende og partner. I disse tilfælde er det yderst vigtigt at der tilbydes 'debriefing' og psykologisk støtte, som kan hjælpe forældrene med at begribe hvad der skete og hvorfor med henblik på at forebygge traumer.

Efterfødselskroppen fortjener omsorg og opmærksomhed, også når man føder ved kejsersnit. Mens der ved andre operationer tilbydes vejledning og kommunal genoptræning, er de fødende ofte ladt alene kun med instruktion om ikke at bære mere end spædbarnet de første uger.

Derfor anbefaler vi i den konkrete udmøntning af vores mål om rettigheder til fødende:

• At der gives adgang til evidensbaserede anbefalinger omkring bækkenbundsproblematikker, fødselsskader, kejsersnit, arpleje og genoptræning.
• At der er tilgængelige videoer med vejledning om genoptræning efter fødslen.
• At der gives tilbud om at blive tilset af fysioterapeut med speciale inden for gynækologi/obstetrik efter fødslen i forhold til individuel vurdering af behov for genoptræning.
• At der bliver mulighed for at få henvisning til fysioterapeutisk genoptræning i offentligt regi ved behov efter både fødselsskader og kejsersnit