Foto: Marie Hald Thisted

I 2020/2021 indsamlede Forældre og Fødsel mere end 120 vidnesbyrd om svigt i svangreomsorgen. Indsamlingen resulterede i hundredevis af siders materiale, som kan fortælle os om hvad der er spil, når kommende og nye familier oplever svigt. Materialet brugte vi som grundlag for at stille borgerforslaget om rettigheder til fødende, i debatindlæg, og på en temadag om kulturen i svangreomsorgen. Men vi ønskede også en systematisk og videnskabelig analyse af materialet. Det har en gruppe forskere fra Jordemoderuddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland (UCN) nu gennemført, og vi har talt med lektor Marie Hald Thisted om deres fund.

Analysen resulterede i en identifikation af 5 temaer, som kendetegner oplevelserne af svigt:

• Manglende anerkendelse og omsorg
• Nedsættende verbale og nonverbale udtryk
• Indgreb og undersøgelser uden samtykke
• At blive overladt til sig selv
• Udfordrede fysiske rammer

Vigtigste fund og obstetrisk vold
Til spørgsmålet om hvad analysens vigtigste fund er, er det svært for Marie Hald Thisted at fremhæve ét tema fremfor andre:

- De fem temaer er alle vigtige, da de vidner om at oplevelsen af svigt kan have forskellige ophav, men samme resultat – nemlig et menneske, som står tilbage med en følelse af svigt, siger hun, og uddyber:

- Når man i fagkredse taler om svigt, og det som WHO og UN også kalder obstetrisk vold, er der en tendens til, at man rangerer det i alvorsgrader, hvor mangel på samtykke, negligering og nedsættende verbale udtryk kategoriseres i ”mildere” kategorier end fysisk vold og tvang, som kategoriseres i de mere alvorlige kategorier. Vores analyse vidner dog om, at konsekvenserne for den enkelte, som oplever svigt, kan være ganske alvorlige. Uanset hvor på skalaen oplevelsen af svigt bliver placeret i. Det tænker jeg er et af de vigtigste fund i analysen.

Overrasket over nedsættende kommunikation
I forskergruppen havde de forventet at se eksempler på mislykket kommunikation, såsom misforståelser og udfordringer i forhold til at sikre informeret samtykke, da det er kendt fra faglitteraturen og erfaring, at det er her, det bliver rigtigt svært, særligt i akutte fødselsforløb. Men der var også noget, der kom bag på Marie, da hun læste materialet:

- Personligt blev jeg overrasket over at se eksempler på nedsættende verbal og non-verbal kommunikation, såsom rullende øjne og nedsættende ord.

Marie fortæller, at de på Jordemoderuddannelsen har fokus på det særlige ansvar, man har for kommunikationen som sundhedsprofessionel, i kraft af det ulige magtforhold, der er mellem behandler og patient. De jordemoderstuderende har gennem hele uddannelsen kommunikationstræning, og de får kendskab til hvordan man kan blive opmærksom på implicitte og eksplicitte bias og fordomme med henblik på at skabe en anerkendende praksis baseret på professionalisme og leve op til de juridiske rammer for det informerede samtykke.

- Derfor gør det et stort indtryk på mig at se at nogen at de vidnesbyrd som vi har analyseret, indeholder beskrivelser af følelsen af at blive stigmatiseret og ikke få anerkendelse.

Det var hårdt for Marie at læse de mange vidnesbyrd. Det er svært at være vidne til konsekvenserne, når svangreomsorgen og de sundhedsprofessionelle ikke lykkes med at yde den omsorg, som brugerne har behov for, for som hun siger:

- Der er jo rigtige mennesker bag vidnesbyrdene, som skal leve med konsekvenserne, både fysiske og psykiske, resten af livet, og det gør ondt både på det menneskelige og faglige plan.

Kommunikation er både en indre kompetence og noget som foregår i en kontekst. Da materialet ikke indeholder de sundhedsprofessionelles perspektiv på de beskrevne situationer, er det svært at sige om den uhensigtsmæssige kommunikation er et udtryk for en form for omsorgstræthed eller om det er et udtryk for et krydspres mellem brugernes behov og pressede rammer. Marie kan som jordemoder genkende oplevelsen af krydspres i svangreomsorgen og hvor svært det er at være i, både fagligt og personligt.

- I mit arbejde med jordemoderstuderende oplever jeg hver dag, hvorledes deres største ønske er at gøre en positiv forskel for de gravide, fødende og barslende, og det ønske skal vi sørge for at der er gode rammer for at opfylde.

Tematikkerne kalder derfor på et øget fokus på kommunikationskompetencer og fokus på rammerne for svangreomsorgen, for vi er helt enige i Maries afsluttende bemærkning:

- Jeg står personligt tilbage med en følelse af, at konsekvensen af oplevelsen af svigt er for stor til at man kan tillade sig at gøre ingenting

Læs den fulde artikel om analysen af vidnesbyrd fra svangreomsorgen, publiceret i Tidsskrift for Jordemødre, Årgang 2023, Nr. 04 her.