Ammestop før ønsket og planlagt

Forfatter Julia Schiønning Truong, sygeplejerske, IBCLC, CEO ’Den Bedste Start’ (okt. 2022)

Faktaboks

  • Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ammes fuldt, til de er omkring 6 måneder. Delvis amning anbefales til 12 måneder eller længere, hvis mor og barn trives med det. Med fuldamning menes at barnet udelukkende får modermælk ved amning.
  • I Danmark begynder ca. 97-99,5 % af alle nybagte mødre med at amme lige efter fødslen og cirka halvdelen af dem oplever udfordringer med amningen. Sår, smerter, brystbetændelse og problemer med mælkeproduktionen er de hyppigste årsager til at stoppe med amningen før ønsket og planlagt.
  • Amning er noget der skal læres og det kræver både øvelse, tid, tålmodighed, overskud og støtte. De fleste komplikationer kan forebygges og det kræver god vejledning og den rigtige hjælp så hurtigst som muligt.
  • For mange mødre er ammestop før ønsket og planlagt desværre forbundet med nederlag og skyldfølelse og det kan være svært at acceptere, at man er nødt til at stoppe.
  • Det er vigtigt, at du mærker efter, om du trives med at amme. Hvis omkostningerne bliver for store og det f.eks. går ud over relationen mellem dig og dit barn, kan det være bedst at stoppe. Mødre skal kun amme hvis de har lyst og overskud til det. Husk på at du godt kan være en god og kærlig mor selvom du vælger at give dit barn mad på flaske.

 

Næsten alle kvinder opstarter amning
I Danmark ønsker de fleste mødre at amme og cirka 97% - 99,5% af alle danske kvinder begynder at amme lige efter fødslen (1). Langt de fleste er i stand til både at kunne amme og producere den mængde mælk deres barn har behov for (2).

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ammes fuldt, til de er omkring 6 måneder. Delvis amning anbefales til 12 måneder eller længere, hvis mor og barn trives med det. Med fuldamning menes at barnet udelukkende får modermælk ved amning.

På trods af den høje ammefrekvens lige efter fødslen og Sundhedsstyrelsens anbefalinger falder antallet af fuldammede børn ret hurtigt efter 1 uge. En undersøgelse fra 2014 viser, at andelen af børn der bliver fuldammet er nede på

  • 79 % ved 1 måned
  • 61 % ved 4 måneder og
  • 17 % ved 6 måneder (1)

De hyppigste grunde til komplikationer og ammestop før ønsket og planlagt, skyldes

  • sår på brystvorterne
  • smerter under amning
  • tilbagevendende brystbetændelse
  • problemer med mælkeproduktionen og
  • introduktion til modermælkserstatning (2).

Amning er noget der skal læres
Amning er noget der skal læres og kræver både øvelse, tid, tålmodighed, overskud og støtte. Cirka halvdelen af alle nybagte mødre oplever at have problemer med amningen, dog kan mange af disse komplikationer såsom sår, smerter, brystbetændelse og for lidt mælk forebygges med gode ammestillinger, god sutteteknik og hyppig amning efter barnets behov (2).

Mange kvinder går og glæder sig gennem graviditeten til at de skal amme deres lille barn, men når det ikke går som de havde regnet med og de i stedet sidder med store smerter, sår på brystvorterne, brystbetændelse for tredje gang og et grædende barn som ikke tager ordentlig fat eller måske ikke tager nok på i vægt, kan det hele føles uoverskueligt og som en stor skuffelse. Det er derfor meget vigtigt at man får den rigtige hjælp, gerne fra sundhedsplejersken Forældre og Fødsels ammerådgivere eller en IBCLC ammekonsulent så hurtigt som muligt og inden det går så galt, at man er nødt til at stoppe før ønsket og planlagt.

Hvornår bør jeg stoppe med at amme?
Mødre skal ikke amme deres børn for enhver pris. Det er vigtigt, at du som mor mærker efter hvad der er bedst for netop for dig og din familie og om det er på tide at stoppe med amningen - også selvom det bliver tidligere end du havde forestillet dig. Hvis det begynder at gå ud over relationen mellem dig og dit barn eller resten af familien og du f.eks. sidder og frygter næste gang barnet vågner og skal ammes, kan omkostningerne blive så store, at et valg om ammestop vil være det bedste for dig og din familie (2). 

Det kan være rigtig svært at acceptere at man er nødt til at stoppe tidligere end man havde ønsket sig. Nogle bliver ramt af skyldfølelse overfor barnet og nogle skammer sig over at skulle give flaske. Der er det vigtigt, at du husker på, at man sagtens kan være en god, nærværende og omsorgsfuld mor selvom man ikke ammer, og at ammestop kan være et rigtig fornuftigt og kærligt valg overfor ens barn og familie, som kræver både mod, ærlighed og selvindsigt! Rigtig mange mødre er i samme situation som dig.

Nogle kvinder ønsker slet ikke af amme, men føler sig presset til det når f.eks. omgivelser, sundhedspersoner eller samfundet forventer det. Det er vigtigt, at du ammer, fordi du har lyst. Hvis du ikke trives med det, så skal du ikke gøre det. Amning er ikke for alle og det er okay.

Hvordan kan jeg stoppe med at amme?
Hvis du vælger at stoppe med at amme, men stadig gerne vil have at dit barn fortsat får modermælk, kan du malke ud og give det på flaske i stedet. Vælger du, at barnet skal have modermælkserstatning på flaske, kan din sundhedsplejerske være behjælpelig med valg af præparat og udregning af mængder.

Et flaskemåltid kan godt gives på en måde, så din og barnets tilknytning styrkes og så I får følelsen af samhørighed. I kan f.eks. vælge, at det i begyndelsen kun er dig, der giver flasken og at du og barnet fortsætter med at sidde eller ligge tæt sammen, hud mod hud imens eller så længe, I har lyst.

Hvis du har fået oparbejdet en stor mælkeproduktion, kan det være en god idé med en nedtrapning eller du evt. udmalke lidt undervejs, for at din mælkeproduktion mere naturligt nedjusteres. Det kan være med til at forebygge ubehaget ved spændte mælkefyldte bryster. Et andet alternativ kan være lægeordineret medicin som stopper mælkeproduktionen (3). Du kan her læse mere om fravænning og nedtrapning..

Hvis du på et senere tidspunkt skulle blive gravid igen og gerne vil amme, kan du med fordel tale med din sundhedsplejerske, en ammerådgiver fra Forældre og Fødsel eller med en IBCLC ammekonsulent om dine tidligere ammeerfaringer. Selvom det ikke lykkedes, som du havde håbet på denne gang, er der som oftest stadig rigtig god mulighed for et vellykket ammeforløb næste gang.

Referencer

  1. Sundhedsstyrelsen. (2021). Amning - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; Kapitel 1, Amning før og nu.
  2. Sundhedsstyrelsen. (2021). Amning - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; Kapitel 9, Almindelige ammeproblemer.
  3. Sundhedsstyrelsen. (2021). Amning - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; Kapitel 6, Det normale ammeforløb.