Faktaboks
- Hud-mod-hud kontakt efter fødslen mellem mor og barn har en positiv virkning på amningen og på barnets trivsel.
- Produktionen af råmælk starter allerede i midten af graviditeten og det er den første mælk dit barn får hos dig efter fødslen. Den indeholder bl.a. antistoffer som styrker barnets immunforsvar.
- På cirka 3.-5. dagen ”løber mælken til” og den gullige råmælk erstattes med blivende hvidlig mælk. Mælkeproduktionen går nu fra at være hormonelt betinget til at være styret af stimulation af brystet og udtømning af mælk, altså udbud og efterspørgsel.
- Mange mødre oplever brystspænding, og man kan forsøge at afhjælpe med hyppig amning, varmt bad, blid brystmassage og evt. lidt håndudmalkning.
- Hyppig amning efter barnets behov samt gode ammestillinger er med til at sikre god mælkeproduktion og trivsel hos barnet samt forebygge blandt andet smerter, sår og brystbetændelse.
Kvinde og barn lige efter fødslen
Uforstyrret hud mod hud kontakt
Uforstyrret hud-mod-hud kontakt efter fødslen mellem mor og barn har en positiv indvirkning på amningen og er med til at aktivere barnets medfødte evner til at søge efter brystet og begynde at sutte. Den tidlige stimulering af brystet - når barnet sutter - har betydning for mælkeproduktionen under ammeetableringen og for produktionen på længere sigt (1).
Råmælk
Produktionen af råmælk er hormonelt betinget og starter allerede i midten af graviditeten og det er den første mælk dit barn får hos dig, når barnet sutter for første gang efter fødslen. Råmælken er klistret og gullig i farven i forhold til rigtig mælk og indeholder blandt andet antistoffer som styrker barnets immunforsvar og beskytter mod infektioner samt hormoner, som er med til at modne tarmene (2). Selv ganske få dråber råmælk kan være med til at stabilisere barnets blodsukker efter fødslen (3) og på grund af råmælkens udseende og de gode egenskaber, kalder mange det for ”gulddråberne”.
Mængden af råmælk er lille til at begynde med og stiger de første par døgn efter fødslen. Din mælk passer helt perfekt i indhold og mængde til et rask nyfødt barns lille mavesæk, som kun er på størrelse med en valnød efter fødslen (2). Den lille mængde hjælper dit barn til at øve sig på at koordinere sutte-synkebevægelsen og vejrtrækning, indtil den blivende mælk løber til.
Indtil mælken løber til er det en rigtig god idé at skifte bryst ved hver amning, så begge brysterne stimuleres og aflastes da de godt kan blive rigtig ømme i begyndelsen. Ømhed er naturligt og forventeligt, men smerter, revner og sår er altid tegn på at noget skal optimeres (4). Læs gerne artiklen Smerter ved amning.
Brystspænding
På cirka 3.-5. dagen ”løber mælken til” og den gullige råmælk erstattes med blivende hvidlig mælk. Mælkeproduktionen går nu fra at være hormonelt betinget til at være styret af stimulation af brystet og udtømning af mælk, altså udbud og efterspørgsel (2). Mange mødre oplever i denne forbindelse brystspænding. Hvis brystspændingen føles ubehagelig eller smertefuld, kan du forsøge at afhjælpe med hyppig amning, varme bade, blid brystmassage og eventuelt lidt håndudmalkning (4).
For at barnet skal kunne få godt fat om brystet, så det kan sutte effektiv og få mest mulig mælk ud, er det vigtigt med gode ammestillinger (1). Tilbagelænet amning, mens du ligger hud-mod-hud med dit barn, kan især anbefales, da det stimulerer barnets medfødte evner til at få godt fat om brystet og forebygger smerter og sår (1). Du kan læse mere dette i artiklen Ammestillinger.
Blivende mælk
Den blivende mælk, modermælken, består næsten af 90 % vand, og indeholder bl.a. kulhydrater, protein, fedt, vitaminer, mineraler og antistoffer. Mælken indeholder præcis de næringsstoffer og den væske et spædbarn har behov for (5). Det er vigtigt, du ammer dit barn efter dets behov, det vil sig lige så ofte det beder om brystet og lige så længe det vil spise, både dag og nat. Det vil være med til at sikre, at dit barn får lige den mængde mælk, det har brug for og det vil hjælpe til en stabil mælkeproduktion (1).
Hvor det lige efter fødslen var vigtigt at skifte bryst ved hver amning, så begge bryster blev stimuleret, er det nu vigtigt, at du først skifter bryst, når du kan mærke, at brystet føles ”tomt”. Det kan aldrig blive helt tømt for mælk, så det skal føles blødt og ikke spændt. Det vil være med til at sikre, at dit barn bliver ordentlig mæt og tager godt på, fordi det får den fede mælk med, som kommer i slutningen af måltidet (1). Skift gerne mellem flere forskellige ammestillinger. Det er med til at forebygge brystbetændelse samt hjælpe til god mælkeproduktion (1).
Tegn på at mælken er løbet til og at barnet får den mængde det har behov for de første 4-5 dage (1):
- Mærk efter brystspænding i forbindelse med at mælken er ved at løbe til, kig efter om det drypper med mælk fra det andet bryst, når du ammer eller ved lyden eller synet af dit barn og lyt efter synkelyde når barnet har diet et stykke tid.
- 6-8 daglige våde bleer, minimum 4 daglige afføringer.
- Afføringen skifter farve og konsistens den første uge, fra tyktflydende klistret sort/grøn til grynet orange og gul.
Referencer
- Sundhedsstyrelsen. (2021). Amning - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; Kapitel 6, Det normale ammeforløb.
- Sundhedsstyrelsen. (2021). Amning - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; Kapitel 4, Amning – biologisk set.